Psykoterapi

Jeg har blandt andet erfaring i:

  • Tilknytning.
  • Forkerthedsfølelser
  • Skam
  • Grænser og behov
  • Graviditet og efterfødsel
  • forældreskab
  • Mistrivsel hos børn

Dette blot eksempler på temaer der kan bringes ind i et terapeutisk rum.

Selvom mange af disse er gennemgående for de fleste af os, er vi alle unikke, med hver vores historie, følelsesliv, livsbetingelser osv. Derfor er udgangspunktet for terapien altid individuel.

Der er ingen binding hvis du vælger at komme i terapi hos mig. Nogle kan have brug for få samtaler, mens andre går i terapi gennem længere tid.

En terapisession hos mig, er en samtale på en time, hvor vi kan arbejde med de emner du ønsker at få belyst.

Min måde at arbejde på er balanceret ift. det du kommer med, og befinder dig i. Er du meget presset og får ikke sovet? Er du lige blevet forælder? Har du mistet en nær?

Jeg afstemmer løbende med dig, om tempo, indhold og retning føles tilpas.

Jeg inviterer til at du kan ytre dig i,- og om vores rum. Med det menes, at du kan være undrende eller uenig i vores rum. Jeg vil gøre mit til, at du kan have størst mulig tillid og tryghed her.

Inden du vælger at komme hos mig, vil vi have en kort telefonisk samtale. (Det betaler du ikke for)

Derved får du mulighed for at mærke, om jeg er den rette terapeut for dig. Jeg har ligeledes mulighed for, at lytte mig ind til din problemstilling. Hvis jeg fornemmer at jeg ikke kan støtte dig, vil jeg kunne henvise dig til en anden terapeut med de rette kompetencer.

Metoder:

I terapirummet ser jeg relationen mellem klient og terapeut som helt essentiel og væsentlig. Er kemien der ikke, kan vi arbejde nok så meget i forskellige velmenende psykologiske retninger, uden der sker ret meget. Med det sagt, er jeg særligt optaget af netop denne relation, og arbejder blandt andet ud fra ‘det nu vi sammen er i’. Derudover arbejder jeg også eksistentialistisk, psykodynamisk og humanistisk.

Jeg tilbyder korte visualiseringsøvelser, meditationer, kropsskanninger og opmærksomhedsøvelser på åndedræt og krop.

At inddrage krop og åndedræt er med til at du som menneske, i højere grad kan komme i bedre kontakt med dig selv, og for mange en kilde til større ro og indblik.